Nyt udfasningsprojekt (U:KFS) inviterer til informationsmøde

Kommunale stakeholders inviteres til møde om projektet ’Udfasning: Kritiske Forudsætningssystemer’.

Tirsdag den 3. april udsendte KOMBIT en ny tilslutningsaftale til underskrift i kommunerne. Tilslutningen indeholder en udvidet udgave af det projekt, som tidligere har været omtalt ”Indkomst / Udbetaling”.

I forbindelse med de indledende analyser, besluttede projektets styregruppe, at en udvidelse af projektet var oplagt, da kommunerne (og KOMBIT) alligevel vil have en opgave, i forbindelse med en udfasning af KMD’s øvrige forudsætningssystemer.

Da projektet aaktuelt står overfor en større opgave, med at grave dybt i de forskellige afhængigheder som førnævnte systemer har ind kommunale administrationsløsninger (i forbindelse med udfasning af KMD Indkomst og KMD Udbetaling), var vurderingen, at arbejdet med udfasning af de øvrige systemer kunne optimeres, ved at indeslutte dem i den forestående proces.

Bliv klogere på projektet

Udfasningen af KMD’s forudsætningssystemer har både tunge tekniske og politiske dimensioner med afhængigheder ind i store dele af den kommunale systempark og afhængigheder i Monopolbrudsprogrammet og det fællesoffentlige Grunddataprogram.

Mandag den 14. maj, holder KOMBIT møde for de kommunale interessenter, som varetager monopolbrud, grunddata (delprogram 5 og/eller 6) eller på anden måde er engageret i arbejdet med udfasningen af KMD’s kritiske forudsætningssystemer.

På mødet vil KOMBIT redegøre for forløbet omkring projektet og det konkrete udfasningsforløb, som projektet vil varetage i forlængelse af tilslutning fra samtlige kommuner.

Vil du deltage?

For deltagelse på mødet, læs mere her.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektleder
3268 0406